Produkter

Mekanisk kloakfælde

Ratéls patenterede mekaniske kloakfælde er en rottefælde, der monteres i en kloakbrønd. Ved indgangen til brønden bliver rotterne ledt igennem et rør, hvor de bliver udsat for et hårdt slag af et stempel, der er udløst af en CO2 patron, og deraf aflivet øjeblikkeligt.

Herefter tømmer fælden sig selv hvorved den døde rotte placeres i bunden af kloakrøret, og efterfølgende skylles den ud med spildevandet. Aflivningsenheden er testet for human aflivning ved akkrediteret institut.

mekanisk kloakfaelde

Rottespær

Ratéls rottespær – udviklet af Christian Thiim – er fremstillet i rustfrit stål og er konstrueret således, at spildevandet kan passere uhindret i afløbsretningen, men at rotter ikke kan bevæge sig forbi spæret i modsat retning.

Dette opnås ved hjælp af dobbelte spjæld, som låses indbyrdes med patenterede låsemekanismer. Montagebeslagene kan flyttes, så spærret kan sidde i både indløbet og udløbet.

rottespaer

Mekanisk Kloakfælde

Ratél, Mekanisk rottebekæmpelse

Rotter i kloaksystemet behøver ikke længere udgøre en tikkende bombe under fødevarevirksomheder, følsomme produktionsvirksomheder eller vores private hjem. Ratél har udviklet en mekanisk rottefælde, der gør det muligt at afspærre fuldstændig for rotters adgang til bestemte dele af kloaksystemet samtidig med, at indtrængende rotter aflives. Det skaber mulighed for en helt ny og langt mere strategisk tilgang til rottebekæmpelse end tidligere.

 
mekanisk rottefaelde

Virkemåde

Ratéls mekaniske rottefælde monteres i kloakfældens spildevandsafløb. Fælden er robust konstrueret til at fungere i kloakmiljøet. Den er nem at montere fra jordniveau. Rotterne kan ikke passere fælden, men ledes op i et aflivningskammer, hvor de aflives humant ved hjælp af et CO2 drevet stempel. Efter aflivningen skylles rotterne ud med spildevandet. Samme fælde kan anvendes til forskellige dimensioner kloakrør.

Brugen af CO2 drevet stempel til aflivning af rotter er langt mere human og miljøvenlig end brugen af gift. Ydermere undgås problemer med resistens, som kan få fatale følger for bekæmpelsen i et givent område, fordi de benyttede midler mister deres effekt.

Ligeledes fungerer fælden også som rottespærre, hvilket betyder, at rotter under alle omstændigheder ikke kan få adgang til de dele af kloaksystemet, hvor fælderne er monteret. Dette er også tilfældet, hvis der skulle opstå funktionssvigt. Fældens spjæld er fremstillet i glasfiber, ligesom den indbyggede lås gør, at rotterne ikke kan løfte dem.

Fælden kan monteres, betjenes og demonteres fra overfladen uden nedstigning i kloakken og spærrer ikke for gennemstrømning af spildevand.

Angående montage og virkemåde se video.

Strategisk bekæmpelse af rotter

De rotter, som forsøger at trænge ind i området, vil blive aflivet i fælden og kan derfor ikke give yderligere anledning til problemer.

Løsningen giver rottebekæmpelse en helt ny dimension, idet det ikke tidligere har været muligt at foretage en så målrettet og effektiv bekæmpelse af kloakrotter.

 

RatTrap fælden udmærker sig desuden ved at kunne tilpasses til alle typer og størrelser kloakrør, idet den forreste del, kaldet inlettet, kan udskiftes så den passer til den aktuelle opgave. Dette skaber en økonomisk løsning, hvor den samme fælde nemt og hurtigt kan flyttes fra den ene brønd til den anden, og tilpasses til en ny rørdimension for en beskeden investering.  Endvidere afgiver fælden via et tilkoblet GSM-modul automatisk oplysninger om blandt andet antallet af aflivede rotter, vandstand i brønden og hvorvidt enheden har behov for service.

Bag den mekaniske kloakfælde ligger både en softwareplatform, hvor fælderne kan administreres samt en APP, der nemt hjælper teknikerne til at installere og servicere fælderne.

app
screenshot af registreringen

Derfor er RatTrap fælden unik

  • Afliver rotter hurtigt, humant og effektivt uden brug af gift
  • Lang batterilevetid – forventet 5 år
  • Alle elektroniske dele er designet til at overholde en IP68 klassificering
  • Trådløs kommunikation til Webplatform
  • Automatisk selvladende kloakfælde med indbygget rottespær
  • Fungerer som mekanisk rottespærre – også i tilfælde af funktionssvigt
  • Overvågning af eventuel opstuvning i brønden
  • Nem montage fra jordoverfladen
  • Kan bruges i ledningsstørrelser fra Ø150 til Ø500
  • Konkurrencedygtig pris og lave vedligeholdelsesomkostninger
  • ATEX-godkendelse for brug i EX Zone 2 klassificeret område.

Rottespær

Rotter i kloaksystemet behøver ikke længere udgøre en tikkende bombe under fødevarevirksomheder, følsomme produktionsvirksomheder eller vores private hjem. Ratél har markedets største program i rottespær, som sammen med den af Ratél udviklede mekanisk rottefælde RatTrap ET20, gør det muligt at afspærre fuldstændig for rotters adgang til bestemte dele af kloaksystemet. Det skaber mulighed for en helt ny og langt mere strategisk tilgang til rottebekæmpelse end tidligere.

Ratéls rottespær er fremstillet i rustfrit stål og er konstrueret således, at spildevandet kan passere uhindret i afløbsretningen, men at rotter ikke kan bevæge sig forbi spæret i modsat retning. Dette opnås ved hjælp af dobbelte spjæld, som låses indbyrdes ved hjælp af patenterede låsemekanismer.

rottespaer
rottespaer

Virkemåde

Spærene er konstrueret i rustfrit stål og andre materialer, som ikke kan korrodere. Rottespær kan både monteres i tilgangen såvel som i afgangen fra en kloakbrønd.

Det fungerer på den måde, at to spjæld med et indbyrdes patentanmeldt låsesystem tillader spildevandet at passere uhindret ud af det område, som ønskes beskyttet, medens rotterne ikke kan passere ind i området på grund af låsesystemet i spjældene.

Ofte vil rotterne have behov for at bevæge sig ud af et område for at få adgang til føde. Det er muligt for rotterne at passere spæret i samme retning som spildevandet ud af området, men rotterne kan herefter ikke vende tilbage til det beskyttede område.

Rottespæret monteres i kloakrøret ved hjælp af en montagestang, og fastholdes i røret ved hjælp af en fjedervirkning i den stålkappe, som omgiver spjældene i spæret. Rottespæret monteres ved hjælp af en særlig montagestang.

Strategisk bekæmpelse af rotter

Strategien for bekæmpelse og beskyttelse af et område vil typisk bestå af montering af RatTrap ET20 fælden i udvalgte kloakbrønde, kombineret med anvendelse af Ratéls rottespær, hvilket umuliggør indtrængen af rotter fra kloakken til det pågældende område.

De rotter, som forsøger at trænge ind i området, vil blive aflivet i fælden og kan derfor ikke give yderligere anledning til problemer.

Løsningen giver rottebekæmpelse en helt ny dimension, idet det ikke tidligere har været muligt at foretage en så målrettet og effektiv bekæmpelse af kloakrotter.